Sidste indlæg i 2 uger..

Denne gang er jeg ret sikker på, det passer. Jeg tager nemlig til min nomadefamilie imorgen klokken 9 (morgen), og det er meningen, jeg først skal tilbage hertil byen 2 uger efter det.
I dag har jeg ikke rigtig lavet noget, ud over at sove længe, se lidt sjov på computeren læst. Klokken halv 4 kom min supervisor og hentede mig, og vi gik så til en forretning hvor de solgte traditionelt mongolsk tøj. Jeg fik noget derfra af projects abroad som i kan se:

 Jeg skrev en dragt igår, men det er måske så meget sagt. Det er faktisk kun en jakke, som i kan se. Jeg troede det var meget mere, men det er åbenbart ikke nødvendigt.

Mine fødder har haft svært ved at vende sig til kulden, så derfor købte jeg også et par varme sokker. De er ikke lavet af kashmere, men af kameluld. Se det er ret specielt, syns jeg!!

Da vi havde været i tøjforretningen, gik vi hen til supermarkedet, hvor jeg skulle købe lidt proviant til de næste uger. Jeg endte op med der her:

Tror i jeg klarer den? Den er nogle nudler, chokolade, kiks (både nogle jeg kender, og nogle jeg ikke kender..?) Energidrikssaftevand, tørrede abrikoser og slik. 

Min pakke, som mor og far har sendt i forvejen, er underligt nok ikke kommet frem endnu, hvilket er en skam, siden gaverne til min værstfamilie er i den. Ud over det, ligger bogen om København i den også, og jeg savner Danmark så meget, at jeg godt ville bladre lidt i den for at mindes mit hjemland. Men ak, min supervisor siger at den nok kommer en gang i næste uge. Hvilket betyder, at jeg desværre nok først får den når jeg kommer til byen igen (hulk). 

Selvom det måske ikke lyder sådan, så glæder jeg mig ret meget til jeg skal ud til min familie imorgen. Jeg glæder mig allermest til at se omgivelserne, dyrerne og i særdeleshed hestene. Jeg er spændt på at se hvor meget jeg kommer til at ride. Håber i den grad, det bliver en del, da jeg har glædet mig hele turen til lige præcis den del. Nå, men jeg tror det er slut herfra. Jeg vil læse lidt mere, måske se noget filmværk på computeren og prøve ikke at tænke for meget på hjemme. 

Husk at jeg elsker jer alle sammen, og pas godt på jer selv! :-*

Indrømmet, jeg tog fejl.

Okay, så det blev ikke min sidste blog i et stykke tid. Men man kan jo aldrig vide, hvad der venter ude i fremtiden.
Jeg er ankommet til Mongoliet, som i nok havde gættet, og min taske var der også (yay!). Jeg blev hentet og min taske blev afleveret hos et guesthouse, hvorefter jeg blev kørt til Projects Abroad Mongolian Office, hvor jeg mødte min supervisor.
Hun gav mig noget nyttigt information, hvorefter jeg fik min induction. Det er en introduktion af byen, så jeg ved hvor jeg kan sende post, veksle penge, hæve penge osv. Så fik jeg noget at spise og vi gik tilbage til mit guesthouse. Der tog jeg en lur, da jeg ikke rigtig havde sovet i flyet på vej her til, den længste flytur var på 4 1/2 time tror jeg.
Imorgen skal jeg så ud og købe ind til mit ophold hos nomaderne. Får en traditionel nomadedragt, har jeg fået af vide, så jeg kan føle mig mere som en del af familien. Familien bliver jeg så kørt ud til en gang på lørdag, og det glæder jeg mig til. Meget. Ulaan Batur er flot, anderledes end både Thailand og Cambodia, så det var virkelig forfriskende at komme her. Og jeg tror faktisk, at de taler ret godt engelsk her, hvilket er et stort plus. Desværre vil de ikke tale engelsk i min værtsfamilie, men så må jeg jo bare finde på en anden måde at kommunikere på.
Min supervisor fortalte mig, at når man er en del af nomadeprojektet, så kommer man normalt ind til Ulaan Batur og er nogle dage, hver 2. uge. Dette er for at få sovet igennem, være lidt sammen med de andre frivillige OG få et bad? Hvilket fortæller mig, at der ikke er noget med badning der ude i det fri. Wow, det havde jeg ikke lige set mig selv give afkald på. Men lad os nu se, måske har de en slags bucketshower. Og hvis ikke, så vil jeg kun lugte lige så grimt som alle andre.. :D

Jeg har ingen billeder til jer, da der ikke har været noget spændende at tage billeder af. Indtil videre har jeg jo bare været i fly og gået lidt rundt i byen. Her er der mere acceptabelt at gå rundt, tror jeg. Nok fordi det ikke er så varmt. Jeg vil faktisk sige, at det er på grænsen til koldt, selvom det er ved at blive sommer. Det minder mig lidt om det danske vejr.
Jeg savner jer alle sammen lige nu, nok fordi jeg kunne være hjemme nu. Hvis jeg kun skulle til Cambodia, så ville jeg være hjemme nu. Men jeg glæder mig til at se hvad der venter og hvordan jeg klarer den. Hvem ved, måske går tiden stærkere her end i Cambodia.
Jeg får nok tid til endnu et indlæg imorgen, men jeg er ikke helt sikker. Lad os vente og se :)
Husk jeg elsker jer alle sammen! :-*

Den sidste omgang ris

Min sidste nadver, eller ja, mit sidste måltid her. Det vil være imorgen ved middagstid, da jeg bliver kørt til lufthavnen kl 17.30.
Jeg landede i Phnom Pehn her til eftermiddag lidt i 5, og jeg fik en lille følelse af at være hjemme. Ikke noget i nærheden af Danmark eller endda bare Europa, men fordi jeg havde været der før, vidste hvad jeg skulle og vidste hvordan man sagde tak (hvilket er "accoun" forresten). Måske har det også noget at gøre med, at jeg bare har fået et meget bedre indtryk af Cambodia, end af Thailand. Thailand er flot, lettere moderne og anderledes. Desværre kunne man godt mærke, at de var vandt til tourister. Og måske ret godt træt af dem. Vi blev hvert fald behandlet helt anderledes end i Cambodia. Til tider var folk faktisk direkte onde mod os.
Derfor kan jeg bedre lide Cambodia. Her bukker og skraber de nærmest for dig, og selvom det måske siger lidt om hvor "underudviklede" de er i forhold til tourister, så giver det bare en bedre oplevelse i sidste ende. Reineke og jeg var hvert fald ikke i tvivl om hvilken del vi havde nydt mest, af rejsen. Og tro det eller lad være, men de snakker faktisk bedre engelsk i Cambodia end i Thailand, hvert fald de mennesker vi har snakket med.
Vi havde jo ikke lavet så meget andet end at gå rundt i storcentre, I Bangkok, så den del var lettere deprimerende. Man kunne godt mærke, at vi begge 2 var klar til at komme videre. Reineke skal hjem, og jeg skal videre til Mongoliet.

Jeg glæder mig til at komme til Mongoliet, til at komme til et andet klima, andre traditioner og nok også noget rigtigt arbejde. Jeg vil bare gerne hjælpe, fordi det jo ligesom lidt er det jeg er kommet for.

Selvom Reineke og jeg ikke lavede så meget, så fik vi os en hurtigt tur til The Royal Palace, hvilker jeg jo har billeder af:

 Ja The Royal Palace hedder faktisk The Grand Palace, fordi at kongen ikke bor her mere. Men flot var det nu alligevel. Man kan ikke rigtig se det, men alle bygningerne(og der var mange) var dækket af enten guld, malerier eller mosaik. Men følte sig en anelse kongelig, da man gik rundt der mellem de udsmykkede bygninger..!

 På dette billede kan man se hvad jeg mente før, lidt bedre. Jeg syntes denne løve var lidt sjov, fordi vi jo havde set sådan nogle ved templerne i Siam Reap. Jeg skulle lige vise, at jeg også kunne smile stort (selvom det var ufatteligt varmt!!)

 Udsigten fra 6. eller 7. etage vil jeg tro. Der er i alt 8 etager i dette storcenter, kaldet MBK. Det minder lidt om en moderne markedsplads med alt i 'fake'. Jeg købte både bukser, taske, bælte OG et gummicover til min mobiltelefon (som nu er en lækker pink..), bare fordi jeg kunne. ud over det, indså jeg at 2 par lange bukser til 2 måneder i Mongoliet, nok var lidt lidt.

Igår var jo min sidste aften i Thailand(og muligvis sammen med Reineke :'/ ) så vi besluttede at tage på skybar. Dette betyder at baren ligger lige under himlen, altså på gud-ved-hvilken etage. Dette billede er altså taget på 59. etage. Hvilket var MEGET højt oppe. Udsigten var virkelig flot, men man kunne desværre ikke tage nogle gode billeder af den, da det var for mørkt. Men jeg kan nu sige, at jeg har næsten har været i toppen af en skyskraber. Den rigtige skybar er udenfor, under åben himmel, men den var lukket pga. regn. 

Jeg er meget ked af at berette, at det her nok bliver den sidste blog i et stykke tid. Igår fik jeg en mail fra projects abroad kontoret i Mongoliet, der forklarede mig hvordan det kommer til at foregå, når jeg ankommer til Mongoliet. Jeg bliver samlet op i lufthavnen, og med mindre min taske (7-9-13) bliver væk igen, så kører de mig direkte ud til min nomade-familie. Hvilket betyder, at jeg ikke kommer i nærheden af internet, når jeg ankommer. Jeg kan ikke med sikkerhed sige, hvordan mine weekender vil være og hvor tit jeg kommer ind til byen og til internet, så derfor forbereder jeg jer(og mig selv) på worst-case-scenario. 

Jeg håber at i alle sammen har det godt der hjemme, nyder foråret og Danmark i det hele taget. Det største denne rejse indtil videre har fået mig til at indse, er hvor meget jeg virkelig elsker Danmark og hvor heldige vi er, at have alle de ting vi har. Og hvad så, hvis vi er et lille land? Jeg tror, at størrelsen på vores land har gjort os til det folk vi er i dag. Når man går rundt mellem så mange forskellige nationaliteter, som jeg har gjort de sidste måneder, så bliver man en anelse nationalistisk. Alle ved at Danmark ikke kan sætte sig op mod andre lande grundet størrelsen, så derfor har jeg fortalt alle at H.C.Andersen er fra Danmark, Scarlett Johanson er halvt dansk og at Viggo Mortensen er et pære dansk navn. Ha, der er sikkert meget mere, men det er de 3 faste ting, man ligesom stammer ud, når folk fortæller at de kommer fra store lande som Tyskland, Frankrig eller gisp, USA :/ (Jeg har ikke selv sagt det endnu, men op til flere andre har gjort mig opmærksom på at vores folk engang var vikinger. Hvilket fik mig til at se mig selv i spejlet en ekstra gang og spørge mig selv, hvorfor de lige valgte at nævne dét?!)

Se nu bare, jeg kan ikke få mig selv til at stoppe med at skrive. Jeg er så bange for at jeg ikke kommer til at skrive igen, før om rigtig lang tid.

Men nu slutter jeg. Bloggen er allerede alt for lang, puha puha. Undskyld, jeg skal nok slutte nu. 

Endnu en gang, pas godt på jer selv, husk at følg det engelske bryllup (jeg kender endnu ikke datoen), peace og jeg elsker jer alle sammen :-*

Ja ja, jeg skal nok..

Heej mine trofaste og ivrige fans i det kolde nord.
Glaedelig paaske!! Det har vi jo ikke saa meget af her..

Foerst vil jeg sige, at det her bliver et kort indlaeg uden billeder, det er kun for at stille jeres sult.
Jeg har ikke opdateret bloggen de sidste par dage, fordi vi ikke rigtig har lavet noget. Vi har vadet rundt i de store indkoebscentre, der er her omkring, og det er selvfoelgelig virkelig fedt (saerligt hvis man er pige), men naar det er sagt, saa kan det ogsaa blive for meget. Hvilket det blev. For 2 dage siden. Saa i dag besluttede vi at tage til The Royal Palace, hvilket er en store tourist-ting her. Og det er virkelig flot, det giver jeg Thaierne ret i. Men vi nord-europaeere, vi smelter altsaa.. Det var saa varmt i dag, at vi maatte smutte efter 20 min. Og nej, man umuligt se det hele paa 20 min. Nu ved vi saa, hvorfor vi er uden for saesongen, det er bare for varmt.

Jeg loeber snart toer for internettid, saa her er lige en sidste opdatering. Alt det her blog-halloej med at opdatere hver 3. dag, det slutter ret sikkert, naar jeg kommer til Mongoliet. Jeg tror ikke engang, der vil vaere signal paa min telefon, der hvor jeg skal bo. Bare saa i er forberedt og maaske skal begynde at trappe ned med at tjekke min blog efter nye indlaeg.
Jeg glaeder mig rigtig meget til at tage til Mongoliet, da jeg er ret faerdig med Thailand. Mere om det i naeste blog, som bliver opdateret INDEN jeg rejser til Mongoliet, det lover jeg.

Pas godt paa jer selv, spis ikke for mange paaskeaeg (wow besvaerligt at skrive med engelsk tastatur) og husk. Snart kun 2 maaneder til jeg igen er hos jer (jeg ved i kan klare det, indtil jeg kommer tilbage :D )

Elsker jer alle, min store herlige familie!!! <3

1 års fødselsdag

I dag er dagen, hvor min kære nevø fylder 1 år! Og til den andledning har jeg dette:

Det siger jo det hele, men endnu engang stort tillykke lille fyr. Og moster savner dig så meget!!! Og ja, jeg har købt en lille ramme til billedet af ham, som Zascha gav mig, inden jeg tog af sted. Damen, jeg købte rammen af, troede han var min søn. Men der måtte jeg side nej :)

Igår og i dag har vi tilbragt i, vent på det, et storcenter!! Eller ja, 2 forskellige, men stadig, det var vildt! Og vi gik i biografen, som er en underlig oplevelse, da der kommer til hyldest til Thailands konge, hvor man skal stå op. I biografen. Alle sammen. 

Men ja, det var rigtig fedt at komme tilbage til det morderne liv. Om en uge tager jeg tilbage til Phnom Pehn. Og så er det videre til Mongoliet, hvor 2. halvdel af rejsen begynder. The countdown begins, som man siger. 

Vi skal selvfølgelig også ud og se nogle ting, de kommende dage, men vi har ikke helt bestemt os for, hvad det skal være endnu. Det gør vi nok imorgen. I dag var ret dårligt vejr, så derfor havde vi ikke dårlig samvittighed over at være indenfor hele dagen. 

Jeg håber at i har det godt der hjemme. Jeg har hørt at vejret er godt, så jeg håber det forbliver sådan indtil jeg kommer hjem. Og forhåbentlig efter jeg kommer hjem også :) Elsker jer alle :-*

Jungle Jirina

Ja nu er vi så kommet godt ind i Thailand. Vi befinder os faktisk i Bangkok lige nu..
Men ja, vi har været et andet sted før, i 2 nætter, men jeg kan ikke lige huske hvad byen hedder. Det er heller ikke så vigtigt. Det vigtige er, at vi var i en fantastisk nationalpark igår, hele dagen med jungletrekking og elefant-"jagt". Vi startede kl. 9 om morgenen med at gå ud i junglen. Vi havde gået i ca. 10 min. da vi hørte gibbon-aber, og 5 min. efter, vi så dem. Derefter så vi mange forskellige ting, som andre aber, vilde elefanter en skorpion og en slange.
Skorpionen og slangen var jeg ikke så vild med, men de andre ting var ret fede.
Vi havde faktisk bestemt os for at tage til en by, der hedder Ayutaya i dag, men fordi at Thai nytår sluttede igår, tager alle hjem i dag og toget var fuldt booket. Derfor tog vi i stedet bussen til Bangkok, hvor vi fandt et hotel. Et lettere dyrt et, men går ud fra at det bare er sådan i storbyen.. Vi bor omkring 500 m fra det store shopping-center MBK, som har 8 etager og alt hvad en vestlig pige kan ønske sig, vil jeg tro.
Nå, men vi tager nok lidt rundt til forskellige ting, herfra i det næste dage, inden jeg er nød til at tage tilbage til Cambodia for at tage til Mongoliet. Det er kun om 10 dag!! :D
Billeder fra National parken:

 Gibbon aber i et træ, en mor og en unge. Det er taget gennem en kikkert linse, da træerne var meget høje og vi derfor havde svært ved at zoome ind på dem med vores kameraer.

 En vild, ung hanelefant, der gik rundt alene, fordi han ikke havde fået dannet sin egen flok endnu. Han manglede faktisk en stødtand, men dette er hans gode side ;)

 Dette tyr kalder de Barking Deer, da det kan gø. Og den er på størrelse med en Labrador, så den er ikke særlig stor.

 Skorpion. Den er faktisk mørkegrøn, men det kan man ikke rigtig se på billedet. Jeg rørte den, men kun i ca. 2 sekunder. Mere kunne jeg ikke klare.

 En han-abe, men jeg kan ikke huske navnet på racen. Der var rigtig mange af denne slags, i parken.

 Slangen. Slangen som skræmte mig så ubeskriveligt meget. Ad ad ad.

 En kameleon. Det er en hun, fordi den ikke skiftede farve til grøn, da vores guide samlede den op.

Og til sidst en lettere beskidt Jirina. Vi havde fået nogle beskyttelses-sokker på for at beskytte vores ben og fødder mod igler. Ja igler. Virkelig ulækkert, men de virkede heldigvis. 

Fucking flytur

Ja jeg bander. Og det gør jeg, fordi jeg er sur. Og pisse rasende. Og vold irriteret.
For jeg kan ikke flyve fra Bangkok i stedet for Phnom Phen. Fordi jeg ikke læste de små kinesiske tegn, Air China havde skrevet et eller andet sted. Jeg kan ikke ændre mine flybilletter, for den ret har jeg åbenbart fraskrevet mig. Hvornår fanden jeg gjorde det, har jeg ingen anelse om, men det betyder at jeg er nød til at tage tilbage til Cambodia, blive der en dag og så flyve tilbage til Bangkok. Wee Air China har virkelig regnet det godt ud. Men bare for at være på tværs, har jeg tænkt mig at flyve med Air Asia fra Bangkok til Phnom Phen. Ha, så kan de lære det.
Reineke og jeg fejrede Thai nytår igår. Alene.. Eller nej, der var andre mennesker, men vi snakkede bare og blev mega fuld. Og jeg mener VIRKELIG fulde, for vi har begge to tømmermænd i dag. Dejligt.
Lad mig se om der er nogle spændende billeder at vise jer:

Øhm ja, de her køer går rundt mellem de bungalows, hvor vi bor. Og de ser meget mærkelige ud, køerne altså. De ligner en krydsning mellem en ko og en gris, så derfor kalder vi dem pigcows.. :)

Og nej, det er ikke min arm. Reineke fik denne tattovering igår, inden vi begyndte at indtage alkohol. Så hun var ved sin fulde fem. Jeg har IKKE fået nogen, bare rolig. 

Ja i dag blev så dagen, hvor vi red på elefanter(eller ja, bare elefant..)Det var da meget sjovt, men ikke en "wow hvor var det bare fedt!"-oplevelse..

Efter elefantridningen, går turen til fastlandet - Trath, da øen ikke har gjort det største indtryk på os. Det er faktisk lidt overvurderet, når man har været på en ø som Ko Rung Samloem..

Jeg håber at i alle har det godt og at vejret ikke er for slemt. Pas godt på jer selv og Elsker jer alle :-*

Ej som i Thailand

Ja nu er vi så i Thailand. Vi kommmer hvidt omkring, så nu har vi bestemt os for at slappe lidt af med strand, badning og drinks på øen Koh Chang lidt uden for Trath.
Vi var jo vandt til ø-livet, så vi glædede os til bare at kunne slappe af i en hyggelig bungalow med udsigt til vandet og lækre fyre over alt. Vores drømme om at Thailand ville være det rene barnemad i forhold til Cambodia var dog, ja kun drømme. Det havde intet med virkeligheden at gøre. Da vi havde krydset grænsen (til fods - hvor alle grinede af mig og min kæmpetaske på min ryg..), fik vi et visum der varer 15 dage(!!!) hvilket jo ikke er nok siden vi skal være her i 17. Flot. Næste skridt var så at komme fra grænsen og videre mod Trath hvor færgen går fra. Vi havde læst og hørt at man kunne blive kørt til busstationer eller andre transportmidler fra grænsen, men det var ikke tilfældet. Det eneste, der var ved vores grænseovergang var taxaer. Og ja, taxaen kunne køre os hele vejen til Trath men for 1500 bath hvilket er ca. 50 dollars. Vi var på herrens mark, da der ikke var nogle andre måder vi kunne kommer derfra på end at køre med taxaen, men det sprængte så vores budget. Oven i det, snakkede personerne ved grænsen endnu dårligere engelsk end i Cambodia. Jeg havde forestillet mig, at det var omvendt.
Nå men vi kom til Trath, til færgen og til Koh Chang hvor vi ville bo ved stranden med så billigt så muligt. Vi valgte Siam Hut som min Lonely Planet bog havde anbefalet som billigt (200-300 bath pr. nat) og af god standart. Men da vi kom der, var en værelse med vifte(ikke air con) 480 bath og et værelse med air con. 560 bath. Vi havde dog intet andet alternativ, så vi valgte at bo der og se hvordan det var. Man betaler for en nat ad gangen, så vi kunne bare flytte næste dag, hvis vi ville. Bungalowen, vi bor i er.. Ja den er.. Hm, den er fin nok. Den er hvad vi er vandt til fra øen i Cambodia. Larmende gekkoer, larmende fugle, larmende naboer og ikke særlig meget plads. Det eneste, der er bedre ved denne bungalow er at der ren faktisk er en bruser og ikke et bucket shower. Men til gengæld var udsigten på vores egen ø MEGET bedre.
Vi overlever, så længe vi kan købe øl og chips, som vi kan nyde på terrassen. Heh. Der hvor vi bor, viser de også film, så vi så The Expandeples(er det rigtigt stavet?) igår. Og den er ikke specielt god efter min mening.
Nå, men i aften og imorgen er det åbenbart strandfest, så mon ikke vi skal få det sjovt?

Her er billederne fra vores dag i Batambang, som jeg ikke har fortalt om endnu:

 Bamboo Sticky Rice, kalder de denne snack. Det er lavet af ris, sukker, salt og brune bønner, som er presset ned i bambusrør og bagt over gløder. Det smager faktisk ret godt, men mætter utrolig meget :) (Manden var vores tuk tuk driver den dag - også en smule guide for os, da han kom fra den landsby hvor alle tingene blev lavet)

 Så bliver der lavet rispapir, som de bruger til forårsruller. Kvinden har 2 gryder med kogende vand, hvor der er lagt stof hen over. Så hælder hun en blanding af rismel på, så dejen bliver dampet. Derefter kommer "pandekagerne" over på netpladerne, hvorefter de bliver stillet ud i solen til at tørre. Næsten alt rispapiret i Cambodia bliver leveret fra denne landsby, så der bliver lavet rigtig meget. Og næsten alle familier i byen laver rispapir.

 Fish-paste market. Det er faktisk bare det lokale fiskemarked, men de laver fiskepasta her, som lugter og ser rigtig ulækkert ud. De har mange forskellige slags fisk, men det ser alt sammen ulækkert ud, da der er fluer over ALT. Kvinden her hukker hovedet og findernde af fiskene, hvorefter fisken ryger videre til en anden, som fjerner indvoldende osv. Alle fiskene ligger på jorden/betonen, inden de bliver lagt til tørre på store træriste. 

Når du har set dette, har du ikke lyst til at spise fisk i et stykke tid..

 Her laver de risnudler, hvilket er en lang og indviklet proces. Det de gør lige her på dette billede er at presse væden ud af noget kogt rismel. Det er nærmest et kæmpe stempel, drevet af børnenes ben. Kvinden ved stemplets hoved rager "dejklumperne" ind under stempelhovedet.

Sidst men ikke mindst har vi The Bamboo Train. Det er faktisk et statsligt godkendt transportmiddel, som desværre bliver nedlagt om 2 måneder. Dette er fordi at en rigtig togbane skal konstrueres. Der kører faktisk rigtige tog på disse skinner, men de kører så langsomt at det ikke kan betale sig at tage dem. Derfor fandt de lokale på denne idé med en bambus platform på hjul, drevet af en knallertmotor. Bambus-toget kører virkelig hurtigt og er en smule skræmmende i begyndelsen, men også ret sjovt. Jeg vil skyde på, at der kan være mellem 10 og 15 personer på en platform. 

Nå, men det var billederne for denne gang. Imorgen skal vi muligvis ud og ride på elefanter, men jeg er ikke helt sikker :) Jeg håber at alle har det godt. Elsker jer alle :-*

Tempelpigerne

De sidste 3 dage (denne dag er ikke talt med), har Reineke set på de berømte Angkor templer her i Siam Reap. De er utrolig flotte, men til sidst kunne man godt få følelsen af, at man havde set det hele før.
Vores Tuk Tuk driver var en smule irriterende, da vi ikke selv fik lov til at bestemme hvad vi ville se, før vi fik skåret det ud i pap for ham. I foregårs efter vi havde set Bayon-templet, gik vi ud for at finde ham fordi vi ville tilbage til byen, da det var VIRKELIG varmt. Han var dog ikke der hvor vi havde aftalt, så vi endte med at vente på ham i en time, hvilket var virkelig ubehageligt, da vi svedte og vores vand var blevet varmt.
Igår, da vi havde set Angkor Wat, var han igen ikke hvor vi havde aftalt, så Reineke gik ud for at finde ham.
Da vi så kom tilbage til hotellet og skulle betale ham, ville han have flere penge end vi havde aftalt. Det fik han dog ikke, da vi begge to var ret så sure på ham.
Om en time, tager vi så bussen videre til Batambang, hvor vi skal se på bambus-toget, som er lidt af en finurlig ting. Men mere om det, når vi har set det.
Igår var vejret virkelig dårligt(det regnede. Meget), men vi bed det i os, da vi havde købt en 3-dagsbillet til Angkortemplerne, og vi kunne derfor kun se på templer igår og ikke i dag. Og da vi manglede at se Angkor Wat, var der ingen vej uden om.
Her er lidt billeder(jeg ligger kun nogle få op fra templerne, da jeg tog rigtig mange. Men dem kan i se, når jeg kommer hjem):

Ta Phrom templet, hvor Tomb Raider er optaget. Junglen er ved at overtage dette tempel, da træerne har infiltreret bygningen og dets fundament. Hvis man fælder træerne, så ryger templet med.

Bayon templet, med de mange ansigter. Dette tempel er nok det sjoveste og mest spændende, jeg har set, selvom der var virkelig mange turister rundt omkring.

Og til sidst, men ikke mindt, et af tårnene i Angkor Wat. Dette tempel er så stort, og jeg umuligt kunne få det hele med på et billede. Er det flot? Ja. Det er også det tempel, der er mest vedligeholdt, da det har været i brug til det ene eller andet, lige siden det blev bygget. 

Det var så lidt billeder fra templerne. Jeg har lidt problemer med at få lavet om på min flybillet, så jeg flyver fra Bangkok i stedet for Phnom Phen, men ellers er alt godt nok :)

Jeg håber i alle har det godt der hjemme, og passer godt på hinanden. Elsker jer alle! :-*

Sightseeing - Phnom Phen

I dag var så vores første dag som rejsende (eller sådan føltes det hvert fald), da vi havde hyret en tuk-tuk for en hel dag, og kørte rundt og så forskellige ting. Vi så det rusiske marked som det første, derefter Killing Fields og S-21 museet. Vi har også købt vores busbillet til Siam Reap til imorgen. Busturen tager 6 timer, så vi vil nok være der omkring kl. 17 imorgen eftermiddag(lokal tid).
Vi er begge to rigtig træt af khmer-mad, så vi går efter vestlig mad hele tiden. Det virker måske underligt ikke at ville spise den lokale mad, men maden på øen har virkelig taget det sjove ud af at spise anderledes mad. Hvem ved, måske prøver vi noget på et senere tidspunkt.
Med hensyn til vejret, som min farfar og farmor spørger om, så er vi ret heldige indtil videre. Det har været overskyet igår og i dag, hvilket betyder at vi ikke blev stægt, mens vi gik rundt og så på ting. Det var dog ret varmt, så ja mor, jeg drak MASSER af vand. Generelt er her jo varmt, men det har ikke været et bestemt slags vejr siden jeg kom. Den første uge var det sol, de næste uger var det skiftevis sol og regn og så gik det over i blæsevejr og overskyet.
Som mine forældre ved, så mistede jeg en del af min taske i bussen på vej hertil. Eller mistede og mistede. Den sidder fast på min rygsæk med en lynlås og den havde buschauføren så lynet af for bedre at få plads. Det havde jeg ikke set, da jeg stod af bussen og vi fik os en tuk tuk. Meen jeg fik taske-delen tilbage i dag, da busselskabet havde den i sikkerhed på deres kontor :)

Busturerne her kan nemt drive en til vanvid. Khmer-folkene elsker kareoki(hvordan er det lige, man staver til det?). Det er ikke løgn, de ELSKER der. Endnu mere end japanere og kinesere, kan jeg forestille mig. Så meget at de spiller videoerne i busserne. Heldigvis er der ikke nogen, der synger med. Men musikken, sangene og de platte setups til videoerne, dem kan man ikke slippe for. De har en bestemt dansemåde her, som er med i ALLE videoerne. Puha..

Nå men min familie har efterlyst billeder, så lad os se på det:

 

Ved Killing Fields står denne forholdsvis nye bygning i gammel byggestil, til minde for alle de mennesker, der blev dræbt her. Bygningen indeholder 17 hylder med knogler, kranier og tøj fra nogle af de døde. Det er ikke alle massegravene, der er blevet gravet op endnu, men en god del af dem. Den største grav indeholdt lig fra 450 personer.

De Røde Khmeers regler. Hvis du ikke gjorde som reglerne sagde, ville du blive tortureret og i værste tilfælde dræbt. Denne tavle stod på Museet S-21, som er en skole, der blev lavet om til en tortur-base. En masse mennesker blev bragt hertil og tortureret på grufulde måder for at få information, hvorefter de blev bragt til Killing Fields og ja, dræbt. Der døde også en masse mennesker i S-21, men langt de fleste blev bragt til Killing Fields inden det skete, da S-21 ikke havde plads til ligene. 

Gården hvor børnene en gang legede og havde gymnastik, blev omdannet til en tortur-sted. Trækonstruktionen blev brugt til at torturere folk, ved at hænge dem med hovedet nedad indtil de besvimede. Så fik de dybbet hovedet i noget virkelig beskidt og ulækkert vand for at få dem tilbage til bevisthed, hvorefter de blev afhørt igen. 

Vi troede, vi kunne spise frokost ude ved Killing Fields med de lavede kun Khmer-mad der, så vi bestilte bare en iste og kørte videre. Men et lille smil blev det da til, selv efter den ubekvemme oplevelse det, var at gå rundt imellem massegravene(Det er Reineke, der er på billedet - min rejsekammerat).

Nu skal vi ud og spise, på en italiensk restaurant, tror jeg. Vi kunne få gratis mad i lejligheden, men ak, det er Khmer-mad de laver her. Så vi er dem der er smuttet. Imorgen tidlig tager vi bussen og så må vi se om jeg mister noget på vejen. 

Elsker jer alle! :-*

Phnom Phen - anden omgang

Reineke og jeg ankom til Phnom Phen kl 18.00 i dag, efter 5 timer i bus. Vi har fået et værelse at sove på i Projects Abroads lejligheder, så vi ikke behøver at betale for mad og sovning, mens vi er her. Vi har også anskaffet os en tuk-tuk driver, som skal køre os rundt til alle de ting vi skal se imorgen. 15 dollar for en hel dag, hedder prisen.
En tuk-tuk er forresten en knallert/lille motorcykel med en vogn bag på, hvor der kan sidde 4 mennesker. En moto er en knallert/lille motorcykel uden vogn, hvor man bare sidder bag chaufføren. Motoerne kører virkelig stærkt og trafikken er hæslig her, så med mindre man har travlt eller småt med penge, så bør man tage en tuk tuk. Tuk tuks er dyrere, fordi de kan køre med flere mennesker, tror jeg. Lidt lige som store taxaer der hjemme.

Nå men imorgen skal vi se Killing Fields, et museum der hedder S-21 og det rusiske marked, som er Phnom Phens hovedmarked.
I overmorgen tager vi muligvis til Siam Reap hvor alle templerne er, det glæder jeg mig rigtig meget til.
Jeg tror, at jeg får alles kommentarer, jeg svarer bare ikke direkte på dem. Men det er super dejligt at læse, at i følger med i hvad jeg skriver og oplever.
Jeg får muligvis installeret Skype på min computer inden længe, så jeg kan snakke med min kære familie, uden at bekymre mig om telefonregningen.
Elsker jer alle sammen, pas godt på jer selv der hjemme! :D

Farvel Ku Rung Samloem

I dag sejlede vi med al vores oppakning og resten af det store frivillige hold, til fastlandet for at sige farvel til os. Vi er faktisk 5, der rejser på samme tid, så der er nok at sige farvel til. Og i den anledning besluttede folk at alle skulle tage til fastlandet og feste sammen, så køkkendamerne op øen kunne få en dag fri.
Her er vi så nu, i et lettere lusket "hotel"-værelse, hvor her lugter lidt. Men hva faen, der er kun for i nat.
Imorgen går turen mod Phnom Phen, som er første skridt på vores rejse. Vores rejseplan kommer nok til at se nogenlunde sådan ud:
Sihanoukville-Phnom Phen
Phnom Phen-Siam Reap
Siam Reap-Batambang
Batambang- Ko Chang (I Thailand)
Ko Chang- nogle byen over Bangkok
Jeg hart fået ændret mine flybilletter, så jeg skal flyve fra Bangkok i stedet for Phnom Phen, når jeg skal videre til Mongoliet. Tænk at jeg kun har været væk i en måned. En 4.-del af turen, og jeg er allerede så fyldt med oplevelser... Puha.
Jeg glæder mig til at se nogle sights i stedet for at trave rundt på den samme strand, som jeg har gjort siden jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne dykke mere. Siam Reap er stedet med alle templerne, og i Thailand skal vi ride på elefanter, klappe tigere og måske noget med nogle aber også. Wow hva?
Her er lidt billeder(jeg er ikke så glad for at gå rundt med mit store kamera, da det åbenbart er det, de går efter når de stjæler tingene ud af din tuk-tuk, derfor er billederne ikke rigtig her fra fastlandet):

 En rygsæk, jeg købte på markedet, da jeg fandt ud af, jeg ikke kunne dykke mere. Jeg rygsæk skal der til, når man skal rejse rundt. Den er bare SÅ tung, med alt mit l*** i.

Ja landsbyen ser fredelig ud, og på afstand er den da også på en måde smuk. Men ak nej, tæt på er virkeligheden en helt anden. 

Flere billeder blev det ikke til, da jeg ikke rigtig har nogle spændende at vise jer. Men lover, at jeg nok skal tage nogle, når jeg skal rundt og se ting og sager, på turen :)

Håber ikke at vejret er alt for slemt der hjemme. Jeg kan ikke fortælle hvor meget jeg glæder mig til at komme hjem til den danske sommer og den danske mad. Ikke mindst den danske mad . Elsker jer alle rigtig meget!!!!