Ude godt, men hjemme bedst..

Nu er det ca. en måned siden, jeg kom hjem. Det virker som om det er 100 år siden jeg var af sted, men tiden her hjemme er alligevel fløjet af sted. Jeg har bl.a. været en uge i Spanien og 2 uger i sommerhus, siden jeg kom hjem, så det er ikke meget jeg har været i København.
Når jeg tænker på tiden, hvor jeg var væk, så virker det så mærkeligt. Normalt når jeg har været ude og rejse, på ferie osv. så er tiden forsvundet mellem alt det sjove, jeg har oplevet. Men sådan kan jeg ikke få mig selv, til at tænke på min tur. Den har påvirket mig så meget, at de 4 måneder for altid vil være de længste i mit liv. Specielt i Mongoliet, hvor tiden gik på en helt anden måde, det virker som en menneskealder for mig.

Jeg havde ikke troet, at jeg ville sige det her, men der er noget, jeg savner. Ikke en specielt ting, en bestemt person eller en oplevelse. Naturen. Både i Cambodia, på vores lille ø og de evige sletter og bjerge i Mongoliet. Når man kommer fra et land som Danmark, hvor vi ikke har meget variation i naturen, så er bjerge godt noget man kan blive afhængig af. Et bjerg for mig er næsten uvirkeligt, fordi Danmark er så flat. De lande, der har bjerge er heldige, efter min mening. Det at have en gigantisk sten, der stikker op af landskabet, det må da være helt fantastisk.
I Cambodia var det tropiske klima og dertilhørende tropisk natur også noget særligt. Specielt på insekt-fronten. Jeg er ikke meget for insekter, slet ikke når de kan flyve. Edderkopper og slanger står heller ikke højt på min liste. Vi har jo hav her, og strande og sol. Men i Cambodia var det blandingen af det hele, der gav det et ekstra klik. Menneskerne, måden vi boede på og det at skulle sove i myggenet, det gjorde det så anderledes, at jeg umuligt kan sammenligne det med noget, vi har i Danmark. Efterskole har jeg tit følt var lidt der hen af, men myggenettene og hytterne vi boede i, det finder man ikke på efterskoler i Danmark.

Jeg er hjemme nu, jeg er så småt kommet ind i rutinen igen, og jeg skal starte på universitetet d. 22 August. Mine forældre minder mig om, at jeg skal sende en pakke med billeder og ting til min værtsfamilie i Mongoliet, men på det punkt sidder rejsen nok stadig i mig. For jeg bliver ved med at tænke, at der er masser af tid. At det ikke er så lang tid siden, jeg er kommet hjem. Og at jeg nok skal nå det hele.

It's the final countdown

Det er det virkelig. Imorgen, på dette tidspunkt, er jeg på vej tilbage mod Danmark. Jeg glæder mig helt vildt, selvom det selvfølgeligt er sørgeligt, at min rejse er slut.
Mine dage her i UB har ikke budt på så meget, da jeg ikke rigtig har lavet andet end at købe gaver og se et enkelt museum. Det var ikke det fedeste..
Jeg kunne måske godt mødes med nogle af de andre frivillige, men det virkede så dumt, når jeg skulle hjem lige om lidt. Desuden er jeg blevet vandt til at være alene, efter al den ensomhed ude hos nomaderne.
At købe gaver her er ikke specielt nemt, da Mongoliet har VIRKELIG mange butikker, hvor man kan købe gaver og souvenirs. Det er på grænsen til latterligt, og første dag jeg gik ud for at kigge, købte jeg ikke rigtig noget, fordi det simpelthen var så overvældende. Jeg har dog fuldent min shopping med den sidste gave idag, og jeg har prøvepakket min taske, for at se om det hele kunne være der. Det kan det godt..

Jeg er en smule spændt på rejsen imorgen. Hvordan det kommer til at gå osv. Jeg skal vente 5 timer i Beijing, men har ikke rigtig nogle penge, så hvordan de timer kommer til at gå, ved jeg ikke. Så skal jeg flyve i 11 timer fra Beijing til Heathrow og derefter er det hjem til KBH. Mit fly lander 23.05 eller sådan noget, så jeg skal rejse i næsten 24 timer (når man tager højde for tidsforskellen). Jeg skal nok klare den, håber det hvert fald.

Jeg tror nok, at jeg har fået sagt ordentligt farvel til UB og Mongoliet. Sådan føles det hvert fald. Lige nu venter jeg bare. Venter på, jeg skal videre, skal af sted til lufthavnen, skal hjem. Dagen er forløbet med alle de ting, jeg har set frem til i lang tid. At købe mine gaver og pakke min taske ordentligt til flyveturen (det er dog ikke helt gjort, da min computer også skal i tasken på et tidspunkt) og så har jeg taget et bad, så jeg ikke føler mig ulækker og beskidt, når jeg skal ud og flyve imorgen.
Mongoliet har givet mig så meget, og jeg vil sige at jeg nok er kommet tættere på landet, end jeg kom på Cambodia. Jeg har set landende fra 2 forskellige vinkler, men Mongoliet har givet mig så mange forskellige ting, hvor livet i Cambodia mest bød på det samme. Jeg har set årstiderne skifte her, hvilket virkelig er underligt (det er som om, det skifter fra den ene dag til den anden..). Cambodia var fantastisk dejlig og afslappende, og dykningen blev virkelig fed til sidst. Mongoliet har været en udfordring på så mange måder, både fysisk og psykisk. I Cambodia var de andre frivillige, min familie. Her havde jeg min egen, rigtige familie, som jeg kom til at holde af, det kan man nok ikke undgå.
Jeg kan slet ikke få forklaret det rigtigt, men det er nok fordi jeg ikke har set det hele i perspektiv endnu. Rejsen, de ting jeg har set, de ting jeg har prøvet. Det er virkelig fantastisk at jeg har været på sådan en rejse. Mit gamle jeg indså aldrig helt, hvad det var. Mit nye jeg, mit berejste jeg, har overvundet udfordringerne og er stolt af at komme hjem, med så meget at fortælle. 

For sidste gang...

Så er jeg tilbage i UB for sidste gang, jeg har sagt farvel til de Mongolske stepper og har nu 5 dage at bruge her i byen.
Vi blev hentet en dag for tidligt, da en anden frivillig SKULLE være tilbage her kl. 10 idag. Jeg troede, at vi ville blive hentet om aftenen, så jeg havde hele dagen sammen med familien, men bilen kom allerede kl. 12. Det blev et hurtigt farvel, da chafføren havde travlt (meget irriterende, at vi ikke kan få lov til at sige ordentligt farvel...!).
Da vi så kom ind til byen, ramte vi en kæmpe trafikprop, som vi så sad i i 4 timer (lovely). Efter en velfortjent bad, gik vi ud for at finde en restaurant, men de fleste lukker for køkkenet inden 9 (det er dog først noget de siger EFTER vi har studeret menu-kortet og fundet ud af hvad vi vil have..). Vi fandt dog til sidste et sted, hvor en af de andre frivilliges mongolske ven gav vores mad. Han tog os så med til biografen, hvor vi nåede at fange det meste af Pirates of the Carribian 4. Idag har jeg drøn ondt i hovedet og problemer med maven(vil ikke gå i dybere detaljer), og det har regnet de sidste 2 dage. Så ja, idag er ikke en af de gode.
De sidste dage ude hos familien, var det nogle nye frivillige, der var der sammen med mig (men ingen har endnu været på projektet så længe som mig). En af dem boede lige ved siden af mig, så vi så hinanden hele tiden. Det var rigtig godt, men det var dog ikke det samme uden Todd og Malin.
Min værtsmor har ikke været der ude de sidste dage, da hun er syg. Hun har været her i UB hele tiden, og jeg skulle have mødt hende i dag, men da jeg er syg, har vi flyttet det til imorgen tidlig. Jeg burde tage forbi projects abroad for at høre om hvordan og hvorledes jeg kommer til lufthavnen (jeg skal være der MEGET tidligt om morgenen - faktisk er det natten mellem søndag og mandag). Jeg har ikke meget lyst til at tage en taxa der ud alene, når det er om natten, men de andre frivillige har kun fået penge til en taxa. Jeg håber, jeg kan tale dem fra det, selvom det nok bliver svært at overbevise dem om, at jeg har brug for en chaffør kl. 3 om natten. Jeg glæder mig virkelig meget til at komme hjem, nu da eventyret her faktisk er helt overstået. Jeg har kun nogle tourist-dage tilbage, som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal bruge. Det skal jeg måske snakke med PA om. Nå men nu til billederne:

 Lige da vi var flyttet ned til floden, satte drengene en basket-ring op, som de har brugt næsten hver aften. Når det kun er de lokale drenge, der spiller, så er det nok halvt brydning, halvt basket.

 Dagen inden vi tog af sted(altså i forgårs), red Liz og jeg ned til floden. Liz er den frivillig, der bor ved siden af mig. Her tog vi lidt billeder, da vi begge gerne ville have billeder af hvor vi red. Hesten har jeg døbt Celeste, selvom det kun var en jeg havde lånt. 

 Den sidste aften bevidnede vi noget af en slagtning, da Liz' families skulle til byen og sælge kød. For at sælge kød, skal de jo have noget, så de dræbte 7 får og 2 geder. Det var noget, af en oplevelse, og virkelig ulækkert til tider. Men det er jo sådan de tjener penge (og ja, han har hånden inde i maven på fåret, som endnu ikke er dødt..)

 Som jeg skrev, har det regnet i 2 dage og det begyndte igår. Her kan man altså se det uafbrudte regnevejr komme nærmere..

Disse 2 ger'er var vores, hvor jeg boede i den til vestre. Udsigten var meget smuk, særligt i øjeblikke som dette. 

Det var den sidste nye opdatering. Jeg skriver ikke så meget pga. hovedpinen, men jeg kommer jo heldigvis snart hjem, så jeg kan fortælle det i egen person. Jeg har hørt, at det skulle bliver godt vejr på Roskilde, dejligt at høre, selvom jeg er den eneste fra familien, som IKKE skal på festival. 

Måske kommer der et indlæg, inden jeg rejser, for at beskrive mit møde med min værtsmor imorgen og hvordan jeg får dagene til at gå her. 

Pas godt på jer selv og vi ses snart. Og husk jeg elsker jer :-*

"One more time"

Endnu en gang i UB, selvom jeg kun har været ude hos min familie i 9 dage (som jeg skrev tidligere). Grunden til, at jeg kom tilbage var, at Malin og Todd skal rejse, så de skulle tilbage under alle omstændigheder. Hvis jeg ikke tog med dem her, så skulle jeg være ude hos familien i virkelig lang tid, hvilket jeg ikke er så god til (man bliver en smule sindsyg..). Jeg vil bruge tiden herinde på at købe ting til min familie, da jeg syns de skal have nogle farvel-gaver (når jeg tager derud igen, er det sidste gang jeg skal være der !!!). Jeg har tænkt mig at købe en masse slik, mad og sodavand som vi kan spise og drikke sammen derude. Det virker som en god idé i mit hoved, da de er meget flinke til at dele ud af de ting, de selv køber med fra UB.
Jeg skal nok derud igen d. 17. og så tilbage d. 22, så det bliver til små 5 dage hos min familie. Jeg er begyndt at holde af dem, særligt min værtsmor som simpelthen kan være så fjollet en gang imellem (hun minder mig rigtig meget om mormor).

Nu til de ting, der er sket, mens jeg har været derude. Som i nok læste tidligere, så regnede jeg med at min familie ville flytte ned til floden i dagene efter jeg ankom. De flyttede dog den morgen, hvor jeg kom om eftermiddagen, så det missede jeg desværre (øv..!). Dog fik vi efter nogle dage bygget en ekstra ger, så man familie nu har to. Den nye er meget større en den gamle, og der er jeg så heldig at bo med min værtsmor og værstfar når han en sjælden gang er der (han arbejder i landsbyen, så kan ikke komme ud til os så tit). Malin, Todd og jeg har været så heldig at bo meget tæt på hinanden, så vi har set hinanden flere gang om dagen. Anna er taget ud og rejse rundt i Mongoliet nu, men hendes familie er ikke flyttet til floden, så hun boede VIRKELIG langt væk fra os, meget sørgeligt.
Jeg har været ude og ride noget mere, sidste gang var igår, men sadlen har givet mig det største blå mærke på indersiden af mit lår (jeg pev ikke, da jeg var bange for de ikke vil lade mig ride mere - de passer virkelig meget på mig, de vil ikke have jeg kommer til skade). De sidste dage har været virkelig varme, og det har næsten været ubehageligt at være udenfor.
Jeg har ikke været nede og bade i floden, dels fordi vandet er virkelig koldt, dels fordi det er rigtig beskidt (og meningen var jo, at jeg skulle blive ren af at bade).
For at have noget at lave, har Malin og jeg prøvet at lave kæpheste til de mindre børn, men hovedet blev så stort, at de ikke rigtig kunne løfte den. Vi havde købt skumfiduser sidste gang, vi var i byen, da vi gerne ville lave et bål og grille dem. Det var mest for børnenes skyld, men vi 3 frivillige nød det virkelig meget. Børnene var mere interesseret i ilden, hvilket til min store frygt, resulterede i en af drengene besluttede at springe hen over det. Så fik han en skideballe af mig, slut prut færdig.
Da både Malin og Todd er færdige derude, er jeg næsten alene der ude. Der er nogle andre frivillige rundt omkring, men de bor ikke så tæt på som Malin og Todd gjorde (jeg ved faktisk slet ikke hvor der bor..) Men da jeg ikke skal være derude så længe, denne gang, så tror jeg godt, jeg kan klare den.
Picture-time:

 En aften, jeg ikke havde noget at lave, gik jeg til floden for at se solnedgangen. Som sagt, de er alle sammen virkelig flotte.

 Min værtsmor, Gerelmaa, hun er lidt fjollet.

 Det er så her vi bor nu. Det er virkelig flot, men også meget støvet og varmt. !!

 Vores bål og skumfiduserne. Det var ikke kun børnene, der kom og kiggede. En del af kvinderne syns også det var ret spændende.

 Mig i mit cowboy-øjeblik. Med hat og det hele :D

Sådan ser det så ud, når man bygger en ger op. Dette er skelettet. Udenpå kommer så et lag af filt og så det hvide stof-lag, der holder det hele på plads. 

Det var lidt billeder fra denne gang. Næste gang kommer der nok billeder af min afsked ( :'/ ! ), men forhåbentlig også billeder af andre spændende ting. 

Jeg er klar til at komme hjem nu, da jeg føler at jeg har oplevet det hele. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem og se jer alle sammen igen og fortælle jer alt om, hvad jeg har oplevet. Selvom mine blogs godt kan være lange, så får jeg jo ikke engang halvdelen med, så i kan godt glæde jer. 

Måske kommer der et indlæg imorgen.

Husk jeg elsker jer alle sammen :-*

"Jeg vil male dagen lys"

Idag, lørdag, stod den endelig, efter 3 måneders venten, på frivilligt ARBEJDE. Jep, i stedet fpr at kigge på eller nøle efter et dykkerbevis eller hvad jeg ellers har lavet, så har jeg idag malet et børnehjems sommerlejr. Det var faktisk kun stakittet rundt om husene og nogle enkelte døre, men det gjorde virkelig en forskel da malingen var falmet og skallede af over det hele.
Vi var en god portion af sted inkl. en dreng fra vores guesthouse, som vi inviterede med i sidste øjeblik (vi får mange venner her på guesthouset, da vi hele tiden kommer tilbage og en god del af dem har været eller skal være her i lang tid..). Efter vi havde malet uafbrudt i 3 timer, stod den på autentisk, mongolsk mad. Det har jeg jo nemlig ikke smagt før. Eller fået 2 gange om dagen de sidste 4 uger..!
Men ak, det var jo ikke det, jeg var der for, så maden spillede ikke den store rolle. Jeg ville have hjulpet med at lave maden, da jeg har set min værtsmor gøre det 100 gange, men jeg havde maling på fingrene. Det med at vaske hænder osv, det går folk godt nok ikke så meget op i her, men jeg tror de andre frivillige ville have rynket lidt på næsen, hvis der blev serveret grønne dumblings..
Malin og jeg har fået handlet ind i State Department Store, til vores ophold hos vores familier, og jeg fik købt mig en vestlig is. Jeg har vovet mig ud i de mongolske is, men efter jeg fik en is lavet af *gisp* gedemælk, holder jeg mig langt væk fra is, jeg ikke ved hvad er (jeg kunne jo ikke læse om der stod med vanilie smag, eller med ekstra gammel ged)!!!
Der kommer også nogle nye frivillige ud til os snart, men de skal kun være der nogle uger, så jeg får ikke nogen til at erstatte Malin, når hun skal hjem. Jeg skal muligvis være alene, ude hos min familie, i den sidste uge, jeg skal være der..
Så er der lige et billede, af vores flotte arbejde:

 Jeg var så heldig at male grøn og hvid, de 2 farver, der var allermest af...  

Efter malingen, var der som sagt frokost (kl.15.30..) i solskinnet. Sommerlejren ligger i virkelig smukke omgivelser, med grønne bjerge træer, blomster og masser køer og heste. Lidt ligesom at være i de svenske fjelle om sommeren, vil jeg tro. 

Det er så den seneste opdatering, tror jeg. Der sker ikke så forfærdelig meget her i byen, men på den anden side sker der heller ikke så meget ude hos min familie. Og her er der i det mindste internet, for at få tiden til at gå lidt bedre. 

Som jeg skrev i sidste blog, så regner jeg stærkt med at komme tilbage hertil d. 14. så der vil nok komme et nyt indlæg lige efter der. 

Jeg håber i har det godt alle sammen, og at vejret er med jer, for her er det efterhånden solskin hver dag. Husk jeg elsker jer alle sammen :-*

Så kom Juni

Endnu en pause i UB, hvor vi kom i bad og fik noget andet mad end traditionel, mongolsk mad(som for det meste består af tørret kød, løg, hvidkål, kartofler, gulerødder og nudler i en eller anden form - i hvert måltid).
Sommeren er for alvor kommet til Mongoliet med varmere dage, mere græs og nye ting, der skal ordnes hver dag. Vi malker nu gederne hver dag, for at få mælk til yougurt, ost og mælk til teen, men det er bare virkelig hårdt, når det er varmt også.
Som jeg skrev tidligere, så er vi nu 4 frivillige på projektet, og vi har set meget til hinanden, mens vi har været der ude i det vilde.
Igår, d. 1. Juni, var det Mother and Child day, hvilket indebar en lille Nadaam Festival i vores landsby (hvor alle familierne har et lille hus, ud over deres ger i bjergene). Naddam festivalen er i midten af Juli, så jeg var glad for, at jeg i det mindste kunne få en lille smagsprøve på, hvordan det foregår. Nadaam festivallen indeholder de 3 mandlige dicipliner ridning, bueskydning og mongolsk brydning. Vi så hesteløb (den mongolske facon - børn mellem 5 og 12 år rider på meget unge heste over lange distancer, den der kommer først vinder) og brydning, men ingen bueskydning. Vi blev samlet op om eftermiddagen, hvilket passede mig fint, da folk i dagens anledning drikker meget - det er ikke lige noget for mig.
Idag har jeg så hentet mit pas, med forlænget visum, så der er forhåbentlig ingen problemer resten af turen. Vi har fået handlet lidt, men jeg tror vi skal købe mere imorgen.
Det er åbenbart ret normalt, at man køber ting til andre, når man er i UB, så det vil jeg så gøre til min familie. Ud over det, vil jeg købe slik til børnene, der hvor jeg bor, fordi de stjæler mit slik. Jeg vil gerne holde det for mig selv, indtil jeg selv vælger at dele, så hvis de får deres eget arsenal, så behøver jeg måske ikke at være urolig for mit slik.
Jeg har fået redet lidt mere, et par gange er det blevet til. Dog er det ikke i nærheden af hvad jeg gerne vil, men håber på det bliver bedre. Jeg har dog haft mit eget cowboy-øjeblik hvor jeg med cowboy-hat red alt hvad jeg kunne, tilbage til min familie (fra en af de andre frivillige) mens det tordnede. Yes sir, jeg følte mig VIRKELIG sej. Det var dog min sidste ridetur så..

Jeg tager tilbage til min familie d. 5. juni og kommer nok tilbage hertil d. 14. (altså er jeg 9 dage derude) derefter tager jeg nok tilbage d. 17. og kommer hertil igen d. 23. da jeg gerne vil have nogle dage til at købe souvinirs og se museer osv.
Altså har jeg omkring 2 uger tilbage hos min familie, hvilket jo i virkeligheden ikke er særlig meget. Jeg vil dog vove at påstå, at tiden går anderledes derude. Til tider går den utrolig langsomt, men så bliver man pludselig forbavset over, at endnu en dag er gået.
Jeg glæder mig virkelig meget til at komme hjem, men jeg kan ikke rigtig tænke på at turen her vil være slut, uden at blive lidt trist. Men turen er jo ikke slut endnu!!!! Så her kommer lidt billeder:

 Indtil nu har jeg oplevet 3 støvstorme, hvilket er virkelig underligt. Solen skinner og det er næsten vindstille. Pludselig ser man den her brune mur af støv komme mod en, og så er det ellers bare om at binde ting fast og lukke alle sprækker i geren. Den er over en, hurtigere en man ville tro muligt, men den er ovre efter ca. 20 min. Men vildt ser det nu ud.

 Malin og jeg havde haft en virkelig kedelig dag, med meget få ting at lave, så dagen efter besluttede vi at gå ud til et bjerg ret langt væk fra hvor vi bor. Da vi kom til toppen (ikke så godt, når man er højdeskræk men pyt), var det så flot!! Som i kan se på billedet, så er der bjerge i alle retninger, og det ligner næsten et forstenet hav. Min hat er blevet brugt flittigt.. !

 Mongolsk brydning, hvor det er dregen til vestre, der har det traditionelle brydningstøj på(hvilket ser virkelig dumt ud, efter min mening). Forskellen på mongolsk brydning og normal brydning er, at der ikke er vægtklasser her, så store og små kan kæmpe mod hinanden.

Endnu en solnedgang, denne var lige efter en støvstorm, så det var lidt særligt. Hvis der er noget, man aldrig bliver træt af i Mongoliet, så er det at se en solnedgang. Der er ikke 2 ens, og de er alle virkelig smukke. 

Det var de mest væsenlige billeder fra denne gang, men næste gang kommer der måske billeder fra flytningen af vores ger! Jeg håber, at vi flytter ned til floden snart, så jeg kan se noget andet end de samme bjerge. Jeg har også hørt, at man kan bade i floden, så det bliver helt sikkert et stort plus i min bog. 

Men mere om det, næste gang jeg kommer til byen. På lørdag skal vi ud og male et børnehjem, og så er det tilbage til min familie på søndag. 

Nu vil jeg gå ud og få noget at spise..

Husk jeg elsker jer alle sammen, og vi ses jo snart!!

UB - Pause

Så er min pause i Ulaan Batur snart slut, og jeg skal tilbage til min nomade-familie (imorgen...). Jeg har fået afleveret mit pas, så mit visum kan blive forlænget, jeg har fået handlet lidt godter ind, og fået købt flere sokker (4 par er åbenbart ikke nok..!). De første dage gik en smule langsomt, med bare at være her i vores guesthouse, med internet godt nok, men stadig kedeligt.
Igår og idag har dog været anderledes, da vi har set noget af det mongoliet har at byde på (ud over nomader). Igår var min nye ven Malen (hun er fra tyskland men har et svensk navn) og jeg til en traditionel, mongolsk koncert med både sang, musik og dans. Det var virkelig flot, men man måtte desværre ikke tage billeder, så der må jeg skuffe jer. Jeg kan dog fortælle at deres instrumenter er meget underlige at se på, men lyder lidt som de gamle instrumenter vi har i vesten (såsom banjo, blokfløjte og harpe). Tøjet kan jeg ikke rigtig forklare hvordan ser ud, men sangen den var virkelig speciel. De har mongolsk Long-song og Short-song, hvor Long-song er en masse aaaaaaaaaah og Short-song er mere ah-ah-ah. De har også det, der hedder Overtone-singing, hvilket kun mænd kan. De kan så til gengæld synge flere toner på samme tid, men jeg tvivler på det er rigtige ord de synger. Det lyder MEGET specielt, lidt ligesom en lille fugl er fanget i hans hals, og han prøver på at få den ud ved at sige ooooooooooh.
Efter koncerten og aftensmad gik Malen og jeg med en kvinde fra Projects Abroad på kareoke-bar. Det er de meget glade for her.. Men det er ikke som vi kender det, hvor man skråler løs for de andre gæster og naboerne. Her sidder man i et privat værelse (som ser ud som om der kunne komme en glædespige ind hvad øjeblik, det skulle være), man bestiller noget at drikke og så synger man ellers bare. Vi var kun 3, men det var meget hyggeligt alligevel. Men en kareoke-fan bliver jeg nok aldrig helt. 
Idag har Malen og jeg været i en national-park med andre frivillige fra Projects Abroad. Her prøvede vi at holde en ørn(en virkelig stor en af slagsen, den slags som kan dræbe ulve, har jeg fået fortalt..!), vi red en lille time på lejede heste og til sidst begav os op på et sjovt klippe-bjerg.
Det var på dette bjerg at vores staff-member fra projects abroad mistede sin kasket (den blæste af) og han besluttede at ville have den tilbage. Vi var dog meget nervøse, da han har brækket den ene arm. Vi ville helst ikke se ham brække den anden og lidt til.
Malen er på det samme projekt som mig, så vi skal følges ud til nomaderne imorges (vi bliver kørt af en chaffør fra projects abroad). Vi kan begge to ride, så derfor red vi mest for os selv idag. Min hest var dog både tynd og lille, så den ville ikke galopere. Håber virkelig der bliver mere ridning ude hos min familie fra nu af. Malen og jeg har lidt planlagt at vi bare kan ride hjem til hinanden, når vi keder os i løbet af dagen.. :D
Nu til billeder(jeg ved, det er det, i hungrer efter!!):

 Mig os så ørnen, som var virkelig tung(det tror jeg da pokker, hvis den kan slu ulve ihjel!!!). Og ja, det er kameler i baggrunden, som vi kunne betale for at ride på, men det var liiige lidt for dyrt, til at jeg gad. Jeg har jo faktisk redet på en dromedar(jeg håber det staves sådan, men den med kun en pukkel)

 Mig og min lille hest. Det var et utrolig flot område, vi red rundt i. Det var mere råt, end der hvor jeg bor med min nomade familie, fordi her var mere stenet og flere træer. Jeg vil tro at vores område minder lidt mere om ørken, end om bjerge.

Det var så os, der var af sted. Der var folk fra Canada, Frankrig, Holland, Tyskland, England og Danmark(hele 2, pigen med det orange tørklæde er også dansk).

Nu til gamle billeder, da folk gerne vil se hvordan der ser ud inde i vores ger:

Jeg sover på sengen til vestre, som i nok kan se på min taske. Jeg troede, at man altid skulle gå med uret rundt i geren, men det er åbenbart ikke så vigtigt. Hvad man til gengæld IKKE må er at gå mellem de to orange stolper. Jeg ved ikke lige hvorfor, men det er meget fy-fy. 

Som sagt tager vi ud til nomaderne imorgen, og jeg glæder mig på en måde. Dels fordi jeg nu har mine gaver til min familie, men også fordi jeg nu har masser af bøger og der er flere mennesker der ude, som jeg kan snakke med. Fra imorgen er vi 4 og der kommer en mere på tirsdag. Og selvom det er dejligt at være på internettet og man kan komme i bad, så er Ulaan Batur ikke min favorit-by. Den minder mest om byerne i de øst-europæiske lande, for nogle år siden. Og trafikken her har meget få regler, og de regler kan jeg ikke helt finde ud af. Derfor går jeg helst ikke udenfor.

Det er så det sidste indlæg i de næste 2 uger(eller der omkring). Næste gang jeg er her, vil det være juni måned og altså måneden, hvor jeg kommer hjem.

Jeg savner jer stadig, men jeg er der inden i kan nå at sige (hvornår er det, Jirina kommer hjem?). Husk jeg elsker jer alle sammen (i tilfælde af, at jorden går under, så er jeg hos jer, i jeres hjerter, ligesom i er hos mig :-* !).

Wild Mongolia

Så kom det, øjeblikket i har ventet på. Min opdatering omkring livet her i Mongoliet, hos min nomade familie. Tell you what, det er vildt. Sådan virkelig vildt, primitivt og på en måde uvirkeligt.
Lige nu befinder jeg mig i Ulaan Batur, hvor jeg skal være til d. 22. Dette er fordi en anden voluntør skal der ud på samme dag, og turen derud er lang, så for at de ikke skal køre 2 gange.. Nå men, jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg skal få 4 dage til at gå med. Så jeg vil starte med dette blogindlæg.
Jeg blev kørt ud til min familie d. 30. April, men jeg blev ikke kørt til geren. I stedet blev jeg sat af i en landsby, hvor jeg boede i et lille hus med min husmor og husfar til d. 2. Maj. Efter det, gik turen til geren, som lå en time væk i et bakket landskab. Vi sad på ladet af en pick-up truck det meste af vejen, hvilket ikke er særlig behageligt. Da vi så kom ud til geren, faldt det hele ligesom ind i en fast rytme. Jeg havde haft meget hjemve (igen), da jeg var kommet til Ulaan Batur, men ude i ødemarken hvor der ikke var nogen rigtig kommunikation, blev det skubbet væk.
Hverdagen derude er ret simpel. Jeg troede, at jeg ville lave noget fra morgen til aften, men der tog jeg grundigt fejl. Det eneste tidspunkt, hvor der rigtig sker noget, er om morgenen (der er ikke noget fast tidspunkt, jeg har holdt øje med mit ur) hvor de voksne geder og får bliver gennet ud for at spise, mens de små lam og gedekid bliver hjemme halvdelen af dagen. De voksne kommer tilbage omkring middagstid, (af sig selv) og tager så de små med ud igen. Om aftenen bliver nogle af gederne malket, da de bruger mælken til deres berømte the, som de drikker HELE TIDEN. Er du gæst i en ger (også selvom du kun lige er der i 2 minutter) så får du en skål med the, som du drikker hurtigt eller langsomt, alt efter for travlt du har. Jeg drikker for det meste langsomt, fordi den er pokkers varm.
Det meste af dagen går med få ting, såsom at feje inde i geren, vaske op, sove, lave frokost og/eller aftensmad. Nogle få afvigelser har været disse:
Jeg har set hvordan de henter vand, hvilket de gør i en brønd et stykke fra hvor vi bor. Det er det samme sted, hvor hestene drikker vandt, så der var nok omkring 40 heste, der skulle have vand, inden vi kunne fylde vores tønder op. Jeg har set 3 får blive slagtet, et af dem blev dræbt fordi vi var ved at løbe tør for kød. De 2 andre blev dræbt af en ulv i forgårs. De små han-gedekid og han-lam blev kastreret, hvilket var en noget anderledes oplevelse. Det værste var nok, at de samlede "kuglerne" i en gryde og kogte dem til frokost (jeg kunne ikke få mig selv til at spise det.
Jeg har desværre ikke haft nok bøger med der ud, så jeg har været tvunget til at læse den samme bog to gange. Ud over det, har jeg haft en masse tid til at tænke, over mange forskellige ting. Mest af alt har jeg tænkt over, hvor meget jeg savner Danmark, selvom jeg ved det er forkert. Derfor har jeg planlagt at få købt en masse bøger, som jeg kan tage med der ud.
Vejret var meget koldt i starten med sne og blæst. De sidste dage har det dog været virkeligt varmt, så jeg har siddet udenfor og nydt udsigten og ja, tænkt.

Jeg har fundet ud af, at min pakke fra Danmark er kommet, hvilket gør mig virkelig glad. For det første, er det første gang jeg får noget fra Danmark, mens jeg har været væk. For det andet, er mine gaver, til min værtsfamilie i den (og min cowboy-hat, hvilket jeg har manglet. Jeg er blevet godt rød på næsen).
Jeg skal have forlænget mit visum en af dagene, nok imorgen, da jeg vil gå ind i Juni måned, mens jeg er hos min familie igen. Det vil være lidt uvirkeligt at komme ind i den måned, hvor jeg skal hjem, men jeg håber at jeg vil opleve mange flere spændende ting, inden jeg skal hjem.
Nu til billederne:

 Det er så her jeg bor. Billedet er taget på en bakke, der ligger bag ved vores område. Det her er altså ca. hvad jeg ser hver morgen, når jeg står op (bortset fra, at der er begyndt at komme græs op af jorden, så det hele ser grønnere ud nu)

 Dette billedet er taget en morgen, hvor det havde sneet om natten. Sneen smeltede i løbet af dagen, men det var stadig virkelig koldt - uhh (Jeg blev forkølet..)

 Et lille gedekid, der bliver kastreret. Manden med kniven skærer hul på pungen og smutter kuglerne ud, ligesom mandler. Godt, jeg ikke var en dreng, ellers ville det måske gøre lidt ondt på sjælen at se det.

 Her ses noget af det traditionelle, mongolske tøj. Kvinden til højre er min husmor. Manden til venstre bor i samme område som os (geren ved siden af os), kvinden med den lange læderjakke er min husmors og husfars datter, den sidste ved jeg ikke hvem er. Billedet er taget til en fest, vi var til, hvor alle drak rigtig meget mongolsk vodka og blev stang-stive. Dette er altså deres fine tøj.

 Børnene er meget glade for vestlinge, tror jeg. De vil hvert fald alle sammen holde mig i hånden. Derfor blev der også tid til en foto-shoot. 3 af børnene bor samme sted som jeg, så dem kender jeg. Pigen i den røde er den ældste, og hun er rigtig glad for mig.

Sidst men ikke mindst, en solnedgang. Det er utrolig smukt, ingen tvivl om det. Billedet er ikke taget i nærheden af vores ger, men det er smukt alligevel. 

Til sidst lidt fakta om min familie: De har 3 børn, 2 drenge og en pige. De er alle sammen omkring min alder, jeg vil skyde på mellem 19 og 24 år. Pigen, Baska, kan tale nogenlunde engelsk, men hun kommer først og bor sammen med os i Juni måned, da hun går i skole. Drengene, Nazgar og Dalai, rider meget og tager sig af hestene (jeg har kun været ude og ride en enkelt kort tur..), moderen, Gerelma, er den jeg har set mest til og været mest sammen med. Faderen, Davadorj, har ikke været så meget ude i geren, men når han er, laver han lidt af det hele. 

Indtil videre, har jeg været den eneste på nomade-projektet, så jeg har ikke haft nogen at tale med i 2 uger (det meste kommunikation med min familie går med tegn-sprog og få mongolske og engelske ord). Der er dog kommet 2 nye derud igår, hvor jeg blev hentet, og der er en pige her, som også skal derud, når jeg skal derud igen. Jeg håber det betyder, at jeg får nogle at snakke lidt med en gang imellem. 

Det blev til en meget lang blog, men der var jo også en masse at fortælle, når jeg ikke har blogget i 2 uger. Måske kommer der et blogindlæg mere, inden jeg tager ud til geren igen, men jeg ved det ikke. Det kommer an på, om der sker noget spændende i løbet af de næste dage. 

Glæder mig til at komme hjem og fortælle jer det hele, husk jeg elsker jer alle sammen :-*

Sidste indlæg i 2 uger..

Denne gang er jeg ret sikker på, det passer. Jeg tager nemlig til min nomadefamilie imorgen klokken 9 (morgen), og det er meningen, jeg først skal tilbage hertil byen 2 uger efter det.
I dag har jeg ikke rigtig lavet noget, ud over at sove længe, se lidt sjov på computeren læst. Klokken halv 4 kom min supervisor og hentede mig, og vi gik så til en forretning hvor de solgte traditionelt mongolsk tøj. Jeg fik noget derfra af projects abroad som i kan se:

 Jeg skrev en dragt igår, men det er måske så meget sagt. Det er faktisk kun en jakke, som i kan se. Jeg troede det var meget mere, men det er åbenbart ikke nødvendigt.

Mine fødder har haft svært ved at vende sig til kulden, så derfor købte jeg også et par varme sokker. De er ikke lavet af kashmere, men af kameluld. Se det er ret specielt, syns jeg!!

Da vi havde været i tøjforretningen, gik vi hen til supermarkedet, hvor jeg skulle købe lidt proviant til de næste uger. Jeg endte op med der her:

Tror i jeg klarer den? Den er nogle nudler, chokolade, kiks (både nogle jeg kender, og nogle jeg ikke kender..?) Energidrikssaftevand, tørrede abrikoser og slik. 

Min pakke, som mor og far har sendt i forvejen, er underligt nok ikke kommet frem endnu, hvilket er en skam, siden gaverne til min værstfamilie er i den. Ud over det, ligger bogen om København i den også, og jeg savner Danmark så meget, at jeg godt ville bladre lidt i den for at mindes mit hjemland. Men ak, min supervisor siger at den nok kommer en gang i næste uge. Hvilket betyder, at jeg desværre nok først får den når jeg kommer til byen igen (hulk). 

Selvom det måske ikke lyder sådan, så glæder jeg mig ret meget til jeg skal ud til min familie imorgen. Jeg glæder mig allermest til at se omgivelserne, dyrerne og i særdeleshed hestene. Jeg er spændt på at se hvor meget jeg kommer til at ride. Håber i den grad, det bliver en del, da jeg har glædet mig hele turen til lige præcis den del. Nå, men jeg tror det er slut herfra. Jeg vil læse lidt mere, måske se noget filmværk på computeren og prøve ikke at tænke for meget på hjemme. 

Husk at jeg elsker jer alle sammen, og pas godt på jer selv! :-*

Indrømmet, jeg tog fejl.

Okay, så det blev ikke min sidste blog i et stykke tid. Men man kan jo aldrig vide, hvad der venter ude i fremtiden.
Jeg er ankommet til Mongoliet, som i nok havde gættet, og min taske var der også (yay!). Jeg blev hentet og min taske blev afleveret hos et guesthouse, hvorefter jeg blev kørt til Projects Abroad Mongolian Office, hvor jeg mødte min supervisor.
Hun gav mig noget nyttigt information, hvorefter jeg fik min induction. Det er en introduktion af byen, så jeg ved hvor jeg kan sende post, veksle penge, hæve penge osv. Så fik jeg noget at spise og vi gik tilbage til mit guesthouse. Der tog jeg en lur, da jeg ikke rigtig havde sovet i flyet på vej her til, den længste flytur var på 4 1/2 time tror jeg.
Imorgen skal jeg så ud og købe ind til mit ophold hos nomaderne. Får en traditionel nomadedragt, har jeg fået af vide, så jeg kan føle mig mere som en del af familien. Familien bliver jeg så kørt ud til en gang på lørdag, og det glæder jeg mig til. Meget. Ulaan Batur er flot, anderledes end både Thailand og Cambodia, så det var virkelig forfriskende at komme her. Og jeg tror faktisk, at de taler ret godt engelsk her, hvilket er et stort plus. Desværre vil de ikke tale engelsk i min værtsfamilie, men så må jeg jo bare finde på en anden måde at kommunikere på.
Min supervisor fortalte mig, at når man er en del af nomadeprojektet, så kommer man normalt ind til Ulaan Batur og er nogle dage, hver 2. uge. Dette er for at få sovet igennem, være lidt sammen med de andre frivillige OG få et bad? Hvilket fortæller mig, at der ikke er noget med badning der ude i det fri. Wow, det havde jeg ikke lige set mig selv give afkald på. Men lad os nu se, måske har de en slags bucketshower. Og hvis ikke, så vil jeg kun lugte lige så grimt som alle andre.. :D

Jeg har ingen billeder til jer, da der ikke har været noget spændende at tage billeder af. Indtil videre har jeg jo bare været i fly og gået lidt rundt i byen. Her er der mere acceptabelt at gå rundt, tror jeg. Nok fordi det ikke er så varmt. Jeg vil faktisk sige, at det er på grænsen til koldt, selvom det er ved at blive sommer. Det minder mig lidt om det danske vejr.
Jeg savner jer alle sammen lige nu, nok fordi jeg kunne være hjemme nu. Hvis jeg kun skulle til Cambodia, så ville jeg være hjemme nu. Men jeg glæder mig til at se hvad der venter og hvordan jeg klarer den. Hvem ved, måske går tiden stærkere her end i Cambodia.
Jeg får nok tid til endnu et indlæg imorgen, men jeg er ikke helt sikker. Lad os vente og se :)
Husk jeg elsker jer alle sammen! :-*

Den sidste omgang ris

Min sidste nadver, eller ja, mit sidste måltid her. Det vil være imorgen ved middagstid, da jeg bliver kørt til lufthavnen kl 17.30.
Jeg landede i Phnom Pehn her til eftermiddag lidt i 5, og jeg fik en lille følelse af at være hjemme. Ikke noget i nærheden af Danmark eller endda bare Europa, men fordi jeg havde været der før, vidste hvad jeg skulle og vidste hvordan man sagde tak (hvilket er "accoun" forresten). Måske har det også noget at gøre med, at jeg bare har fået et meget bedre indtryk af Cambodia, end af Thailand. Thailand er flot, lettere moderne og anderledes. Desværre kunne man godt mærke, at de var vandt til tourister. Og måske ret godt træt af dem. Vi blev hvert fald behandlet helt anderledes end i Cambodia. Til tider var folk faktisk direkte onde mod os.
Derfor kan jeg bedre lide Cambodia. Her bukker og skraber de nærmest for dig, og selvom det måske siger lidt om hvor "underudviklede" de er i forhold til tourister, så giver det bare en bedre oplevelse i sidste ende. Reineke og jeg var hvert fald ikke i tvivl om hvilken del vi havde nydt mest, af rejsen. Og tro det eller lad være, men de snakker faktisk bedre engelsk i Cambodia end i Thailand, hvert fald de mennesker vi har snakket med.
Vi havde jo ikke lavet så meget andet end at gå rundt i storcentre, I Bangkok, så den del var lettere deprimerende. Man kunne godt mærke, at vi begge 2 var klar til at komme videre. Reineke skal hjem, og jeg skal videre til Mongoliet.

Jeg glæder mig til at komme til Mongoliet, til at komme til et andet klima, andre traditioner og nok også noget rigtigt arbejde. Jeg vil bare gerne hjælpe, fordi det jo ligesom lidt er det jeg er kommet for.

Selvom Reineke og jeg ikke lavede så meget, så fik vi os en hurtigt tur til The Royal Palace, hvilker jeg jo har billeder af:

 Ja The Royal Palace hedder faktisk The Grand Palace, fordi at kongen ikke bor her mere. Men flot var det nu alligevel. Man kan ikke rigtig se det, men alle bygningerne(og der var mange) var dækket af enten guld, malerier eller mosaik. Men følte sig en anelse kongelig, da man gik rundt der mellem de udsmykkede bygninger..!

 På dette billede kan man se hvad jeg mente før, lidt bedre. Jeg syntes denne løve var lidt sjov, fordi vi jo havde set sådan nogle ved templerne i Siam Reap. Jeg skulle lige vise, at jeg også kunne smile stort (selvom det var ufatteligt varmt!!)

 Udsigten fra 6. eller 7. etage vil jeg tro. Der er i alt 8 etager i dette storcenter, kaldet MBK. Det minder lidt om en moderne markedsplads med alt i 'fake'. Jeg købte både bukser, taske, bælte OG et gummicover til min mobiltelefon (som nu er en lækker pink..), bare fordi jeg kunne. ud over det, indså jeg at 2 par lange bukser til 2 måneder i Mongoliet, nok var lidt lidt.

Igår var jo min sidste aften i Thailand(og muligvis sammen med Reineke :'/ ) så vi besluttede at tage på skybar. Dette betyder at baren ligger lige under himlen, altså på gud-ved-hvilken etage. Dette billede er altså taget på 59. etage. Hvilket var MEGET højt oppe. Udsigten var virkelig flot, men man kunne desværre ikke tage nogle gode billeder af den, da det var for mørkt. Men jeg kan nu sige, at jeg har næsten har været i toppen af en skyskraber. Den rigtige skybar er udenfor, under åben himmel, men den var lukket pga. regn. 

Jeg er meget ked af at berette, at det her nok bliver den sidste blog i et stykke tid. Igår fik jeg en mail fra projects abroad kontoret i Mongoliet, der forklarede mig hvordan det kommer til at foregå, når jeg ankommer til Mongoliet. Jeg bliver samlet op i lufthavnen, og med mindre min taske (7-9-13) bliver væk igen, så kører de mig direkte ud til min nomade-familie. Hvilket betyder, at jeg ikke kommer i nærheden af internet, når jeg ankommer. Jeg kan ikke med sikkerhed sige, hvordan mine weekender vil være og hvor tit jeg kommer ind til byen og til internet, så derfor forbereder jeg jer(og mig selv) på worst-case-scenario. 

Jeg håber at i alle sammen har det godt der hjemme, nyder foråret og Danmark i det hele taget. Det største denne rejse indtil videre har fået mig til at indse, er hvor meget jeg virkelig elsker Danmark og hvor heldige vi er, at have alle de ting vi har. Og hvad så, hvis vi er et lille land? Jeg tror, at størrelsen på vores land har gjort os til det folk vi er i dag. Når man går rundt mellem så mange forskellige nationaliteter, som jeg har gjort de sidste måneder, så bliver man en anelse nationalistisk. Alle ved at Danmark ikke kan sætte sig op mod andre lande grundet størrelsen, så derfor har jeg fortalt alle at H.C.Andersen er fra Danmark, Scarlett Johanson er halvt dansk og at Viggo Mortensen er et pære dansk navn. Ha, der er sikkert meget mere, men det er de 3 faste ting, man ligesom stammer ud, når folk fortæller at de kommer fra store lande som Tyskland, Frankrig eller gisp, USA :/ (Jeg har ikke selv sagt det endnu, men op til flere andre har gjort mig opmærksom på at vores folk engang var vikinger. Hvilket fik mig til at se mig selv i spejlet en ekstra gang og spørge mig selv, hvorfor de lige valgte at nævne dét?!)

Se nu bare, jeg kan ikke få mig selv til at stoppe med at skrive. Jeg er så bange for at jeg ikke kommer til at skrive igen, før om rigtig lang tid.

Men nu slutter jeg. Bloggen er allerede alt for lang, puha puha. Undskyld, jeg skal nok slutte nu. 

Endnu en gang, pas godt på jer selv, husk at følg det engelske bryllup (jeg kender endnu ikke datoen), peace og jeg elsker jer alle sammen :-*

Ja ja, jeg skal nok..

Heej mine trofaste og ivrige fans i det kolde nord.
Glaedelig paaske!! Det har vi jo ikke saa meget af her..

Foerst vil jeg sige, at det her bliver et kort indlaeg uden billeder, det er kun for at stille jeres sult.
Jeg har ikke opdateret bloggen de sidste par dage, fordi vi ikke rigtig har lavet noget. Vi har vadet rundt i de store indkoebscentre, der er her omkring, og det er selvfoelgelig virkelig fedt (saerligt hvis man er pige), men naar det er sagt, saa kan det ogsaa blive for meget. Hvilket det blev. For 2 dage siden. Saa i dag besluttede vi at tage til The Royal Palace, hvilket er en store tourist-ting her. Og det er virkelig flot, det giver jeg Thaierne ret i. Men vi nord-europaeere, vi smelter altsaa.. Det var saa varmt i dag, at vi maatte smutte efter 20 min. Og nej, man umuligt se det hele paa 20 min. Nu ved vi saa, hvorfor vi er uden for saesongen, det er bare for varmt.

Jeg loeber snart toer for internettid, saa her er lige en sidste opdatering. Alt det her blog-halloej med at opdatere hver 3. dag, det slutter ret sikkert, naar jeg kommer til Mongoliet. Jeg tror ikke engang, der vil vaere signal paa min telefon, der hvor jeg skal bo. Bare saa i er forberedt og maaske skal begynde at trappe ned med at tjekke min blog efter nye indlaeg.
Jeg glaeder mig rigtig meget til at tage til Mongoliet, da jeg er ret faerdig med Thailand. Mere om det i naeste blog, som bliver opdateret INDEN jeg rejser til Mongoliet, det lover jeg.

Pas godt paa jer selv, spis ikke for mange paaskeaeg (wow besvaerligt at skrive med engelsk tastatur) og husk. Snart kun 2 maaneder til jeg igen er hos jer (jeg ved i kan klare det, indtil jeg kommer tilbage :D )

Elsker jer alle, min store herlige familie!!! <3

1 års fødselsdag

I dag er dagen, hvor min kære nevø fylder 1 år! Og til den andledning har jeg dette:

Det siger jo det hele, men endnu engang stort tillykke lille fyr. Og moster savner dig så meget!!! Og ja, jeg har købt en lille ramme til billedet af ham, som Zascha gav mig, inden jeg tog af sted. Damen, jeg købte rammen af, troede han var min søn. Men der måtte jeg side nej :)

Igår og i dag har vi tilbragt i, vent på det, et storcenter!! Eller ja, 2 forskellige, men stadig, det var vildt! Og vi gik i biografen, som er en underlig oplevelse, da der kommer til hyldest til Thailands konge, hvor man skal stå op. I biografen. Alle sammen. 

Men ja, det var rigtig fedt at komme tilbage til det morderne liv. Om en uge tager jeg tilbage til Phnom Pehn. Og så er det videre til Mongoliet, hvor 2. halvdel af rejsen begynder. The countdown begins, som man siger. 

Vi skal selvfølgelig også ud og se nogle ting, de kommende dage, men vi har ikke helt bestemt os for, hvad det skal være endnu. Det gør vi nok imorgen. I dag var ret dårligt vejr, så derfor havde vi ikke dårlig samvittighed over at være indenfor hele dagen. 

Jeg håber at i har det godt der hjemme. Jeg har hørt at vejret er godt, så jeg håber det forbliver sådan indtil jeg kommer hjem. Og forhåbentlig efter jeg kommer hjem også :) Elsker jer alle :-*

Jungle Jirina

Ja nu er vi så kommet godt ind i Thailand. Vi befinder os faktisk i Bangkok lige nu..
Men ja, vi har været et andet sted før, i 2 nætter, men jeg kan ikke lige huske hvad byen hedder. Det er heller ikke så vigtigt. Det vigtige er, at vi var i en fantastisk nationalpark igår, hele dagen med jungletrekking og elefant-"jagt". Vi startede kl. 9 om morgenen med at gå ud i junglen. Vi havde gået i ca. 10 min. da vi hørte gibbon-aber, og 5 min. efter, vi så dem. Derefter så vi mange forskellige ting, som andre aber, vilde elefanter en skorpion og en slange.
Skorpionen og slangen var jeg ikke så vild med, men de andre ting var ret fede.
Vi havde faktisk bestemt os for at tage til en by, der hedder Ayutaya i dag, men fordi at Thai nytår sluttede igår, tager alle hjem i dag og toget var fuldt booket. Derfor tog vi i stedet bussen til Bangkok, hvor vi fandt et hotel. Et lettere dyrt et, men går ud fra at det bare er sådan i storbyen.. Vi bor omkring 500 m fra det store shopping-center MBK, som har 8 etager og alt hvad en vestlig pige kan ønske sig, vil jeg tro.
Nå, men vi tager nok lidt rundt til forskellige ting, herfra i det næste dage, inden jeg er nød til at tage tilbage til Cambodia for at tage til Mongoliet. Det er kun om 10 dag!! :D
Billeder fra National parken:

 Gibbon aber i et træ, en mor og en unge. Det er taget gennem en kikkert linse, da træerne var meget høje og vi derfor havde svært ved at zoome ind på dem med vores kameraer.

 En vild, ung hanelefant, der gik rundt alene, fordi han ikke havde fået dannet sin egen flok endnu. Han manglede faktisk en stødtand, men dette er hans gode side ;)

 Dette tyr kalder de Barking Deer, da det kan gø. Og den er på størrelse med en Labrador, så den er ikke særlig stor.

 Skorpion. Den er faktisk mørkegrøn, men det kan man ikke rigtig se på billedet. Jeg rørte den, men kun i ca. 2 sekunder. Mere kunne jeg ikke klare.

 En han-abe, men jeg kan ikke huske navnet på racen. Der var rigtig mange af denne slags, i parken.

 Slangen. Slangen som skræmte mig så ubeskriveligt meget. Ad ad ad.

 En kameleon. Det er en hun, fordi den ikke skiftede farve til grøn, da vores guide samlede den op.

Og til sidst en lettere beskidt Jirina. Vi havde fået nogle beskyttelses-sokker på for at beskytte vores ben og fødder mod igler. Ja igler. Virkelig ulækkert, men de virkede heldigvis. 

Fucking flytur

Ja jeg bander. Og det gør jeg, fordi jeg er sur. Og pisse rasende. Og vold irriteret.
For jeg kan ikke flyve fra Bangkok i stedet for Phnom Phen. Fordi jeg ikke læste de små kinesiske tegn, Air China havde skrevet et eller andet sted. Jeg kan ikke ændre mine flybilletter, for den ret har jeg åbenbart fraskrevet mig. Hvornår fanden jeg gjorde det, har jeg ingen anelse om, men det betyder at jeg er nød til at tage tilbage til Cambodia, blive der en dag og så flyve tilbage til Bangkok. Wee Air China har virkelig regnet det godt ud. Men bare for at være på tværs, har jeg tænkt mig at flyve med Air Asia fra Bangkok til Phnom Phen. Ha, så kan de lære det.
Reineke og jeg fejrede Thai nytår igår. Alene.. Eller nej, der var andre mennesker, men vi snakkede bare og blev mega fuld. Og jeg mener VIRKELIG fulde, for vi har begge to tømmermænd i dag. Dejligt.
Lad mig se om der er nogle spændende billeder at vise jer:

Øhm ja, de her køer går rundt mellem de bungalows, hvor vi bor. Og de ser meget mærkelige ud, køerne altså. De ligner en krydsning mellem en ko og en gris, så derfor kalder vi dem pigcows.. :)

Og nej, det er ikke min arm. Reineke fik denne tattovering igår, inden vi begyndte at indtage alkohol. Så hun var ved sin fulde fem. Jeg har IKKE fået nogen, bare rolig. 

Ja i dag blev så dagen, hvor vi red på elefanter(eller ja, bare elefant..)Det var da meget sjovt, men ikke en "wow hvor var det bare fedt!"-oplevelse..

Efter elefantridningen, går turen til fastlandet - Trath, da øen ikke har gjort det største indtryk på os. Det er faktisk lidt overvurderet, når man har været på en ø som Ko Rung Samloem..

Jeg håber at i alle har det godt og at vejret ikke er for slemt. Pas godt på jer selv og Elsker jer alle :-*

Ej som i Thailand

Ja nu er vi så i Thailand. Vi kommmer hvidt omkring, så nu har vi bestemt os for at slappe lidt af med strand, badning og drinks på øen Koh Chang lidt uden for Trath.
Vi var jo vandt til ø-livet, så vi glædede os til bare at kunne slappe af i en hyggelig bungalow med udsigt til vandet og lækre fyre over alt. Vores drømme om at Thailand ville være det rene barnemad i forhold til Cambodia var dog, ja kun drømme. Det havde intet med virkeligheden at gøre. Da vi havde krydset grænsen (til fods - hvor alle grinede af mig og min kæmpetaske på min ryg..), fik vi et visum der varer 15 dage(!!!) hvilket jo ikke er nok siden vi skal være her i 17. Flot. Næste skridt var så at komme fra grænsen og videre mod Trath hvor færgen går fra. Vi havde læst og hørt at man kunne blive kørt til busstationer eller andre transportmidler fra grænsen, men det var ikke tilfældet. Det eneste, der var ved vores grænseovergang var taxaer. Og ja, taxaen kunne køre os hele vejen til Trath men for 1500 bath hvilket er ca. 50 dollars. Vi var på herrens mark, da der ikke var nogle andre måder vi kunne kommer derfra på end at køre med taxaen, men det sprængte så vores budget. Oven i det, snakkede personerne ved grænsen endnu dårligere engelsk end i Cambodia. Jeg havde forestillet mig, at det var omvendt.
Nå men vi kom til Trath, til færgen og til Koh Chang hvor vi ville bo ved stranden med så billigt så muligt. Vi valgte Siam Hut som min Lonely Planet bog havde anbefalet som billigt (200-300 bath pr. nat) og af god standart. Men da vi kom der, var en værelse med vifte(ikke air con) 480 bath og et værelse med air con. 560 bath. Vi havde dog intet andet alternativ, så vi valgte at bo der og se hvordan det var. Man betaler for en nat ad gangen, så vi kunne bare flytte næste dag, hvis vi ville. Bungalowen, vi bor i er.. Ja den er.. Hm, den er fin nok. Den er hvad vi er vandt til fra øen i Cambodia. Larmende gekkoer, larmende fugle, larmende naboer og ikke særlig meget plads. Det eneste, der er bedre ved denne bungalow er at der ren faktisk er en bruser og ikke et bucket shower. Men til gengæld var udsigten på vores egen ø MEGET bedre.
Vi overlever, så længe vi kan købe øl og chips, som vi kan nyde på terrassen. Heh. Der hvor vi bor, viser de også film, så vi så The Expandeples(er det rigtigt stavet?) igår. Og den er ikke specielt god efter min mening.
Nå, men i aften og imorgen er det åbenbart strandfest, så mon ikke vi skal få det sjovt?

Her er billederne fra vores dag i Batambang, som jeg ikke har fortalt om endnu:

 Bamboo Sticky Rice, kalder de denne snack. Det er lavet af ris, sukker, salt og brune bønner, som er presset ned i bambusrør og bagt over gløder. Det smager faktisk ret godt, men mætter utrolig meget :) (Manden var vores tuk tuk driver den dag - også en smule guide for os, da han kom fra den landsby hvor alle tingene blev lavet)

 Så bliver der lavet rispapir, som de bruger til forårsruller. Kvinden har 2 gryder med kogende vand, hvor der er lagt stof hen over. Så hælder hun en blanding af rismel på, så dejen bliver dampet. Derefter kommer "pandekagerne" over på netpladerne, hvorefter de bliver stillet ud i solen til at tørre. Næsten alt rispapiret i Cambodia bliver leveret fra denne landsby, så der bliver lavet rigtig meget. Og næsten alle familier i byen laver rispapir.

 Fish-paste market. Det er faktisk bare det lokale fiskemarked, men de laver fiskepasta her, som lugter og ser rigtig ulækkert ud. De har mange forskellige slags fisk, men det ser alt sammen ulækkert ud, da der er fluer over ALT. Kvinden her hukker hovedet og findernde af fiskene, hvorefter fisken ryger videre til en anden, som fjerner indvoldende osv. Alle fiskene ligger på jorden/betonen, inden de bliver lagt til tørre på store træriste. 

Når du har set dette, har du ikke lyst til at spise fisk i et stykke tid..

 Her laver de risnudler, hvilket er en lang og indviklet proces. Det de gør lige her på dette billede er at presse væden ud af noget kogt rismel. Det er nærmest et kæmpe stempel, drevet af børnenes ben. Kvinden ved stemplets hoved rager "dejklumperne" ind under stempelhovedet.

Sidst men ikke mindst har vi The Bamboo Train. Det er faktisk et statsligt godkendt transportmiddel, som desværre bliver nedlagt om 2 måneder. Dette er fordi at en rigtig togbane skal konstrueres. Der kører faktisk rigtige tog på disse skinner, men de kører så langsomt at det ikke kan betale sig at tage dem. Derfor fandt de lokale på denne idé med en bambus platform på hjul, drevet af en knallertmotor. Bambus-toget kører virkelig hurtigt og er en smule skræmmende i begyndelsen, men også ret sjovt. Jeg vil skyde på, at der kan være mellem 10 og 15 personer på en platform. 

Nå, men det var billederne for denne gang. Imorgen skal vi muligvis ud og ride på elefanter, men jeg er ikke helt sikker :) Jeg håber at alle har det godt. Elsker jer alle :-*